SINUZ er et rådgivende ingeniørfirma, der er specialiseret i tekniske installationer, energi og indeklima. Firmaet er bygget på en strategi og vision, hvor kvalitet, kunder og arbejdsglæde er i fokus. 

Firmaet er stiftet af fire erfarne rådgivere, der har arbejdet sammen i mere end 15 år. Alle fire rådgivende ingeniører har mere end 20 års erfaring, hvor de i tiden har oparbejdet stærke faglige kompetencer med alt lige fra projektering, tilsyn, byggestyring og bygherrerådgivning til strategi og virksomhedsledelse.

SINUZ rådgivende ingeniørfirma arbejder for mange typer kunder og på mange forskelligartede projekter. Vi tilbyder vores rådgivning inden for bolig, erhverv, institutioner og laboratorier – nybyggeri, ombygning og renovering.

I SINUZ ønsker vi at tage ansvar for vores klodes fremtid. Vi er af den overbevisning at bæredygtigt byggeri er den eneste vej frem. Vores mål er at reducere de negative miljøpåvirkninger, som byggeriet er ansvarligt for.

Vi har lavet en intern handlingsplan, hvor SINUZ-teamet har givet hånd på at have det bæredygtige aspekt med i driften af virksomheden, samt i tilgangen til alle vores projekter – både ved renovering og nybyggeri. I samarbejde med projektets bygherrer, arkitekter, konstruktionsingeniører, landskabsarkitekter m.fl., medtænker vi bæredygtighed fra projektets første fase.

SINUZ’ bæredygtighedsstrategi har særligt fokus på  FN’s verdensmål nr. 3, 6, 7, 11 og 12.